En kreativ julegave


Endelig blev mit luffemønster klar, og luffe-kittet er nu lanceret i webshoppen.

Så har du en kreativ ven eller et familiemedlem, hvad så med at sprede glæde med Luffelaboratoriets luffekit som julegave?

Lufferne fra Luffelaboratoriet er lidt længere og slankere end den traditionelle grønlandske luffe, og derudover er de afsluttet med en rib-kant i stedet for pels. På indersiden er der superlækkert elg-læder som har den egenskab at det er både blødt og meget slidstærkt. Indeni er de fóret med fleece, og med dem på kommer du med garanti ikke til at fryse om fingrene.

Lufferne er nemme at sy og kan sys både på en almindelige symaskine eller i hånden. Det kræver et minimum af udstyr som også kan købes på luffelab.dk.

Lufferne kan bestilles i seks forskellige farvekombinationer. Skulle du drømme om en anden farvekombination, så skriv det i beskedfeltet når du bestiller.


Skriv din kommentar